På KunstCentret Silkeborg Bad kan I fordybe jer i kunstoplevelser i smukke omgivelser, og lige nu præsenterer kunstcentret en udstilling af værker, som formidler det menneskelige møde.
Fra d. 11. oktober 2008 til d. 11. januar 2009 kan I opleve udstillingen ”To Mennesker Mødes” på KunstCentret Silkeborg Bad. Udstillingens tema er det menneskelige møde og indeholder værker fra kunstens historie af bl.a. Rembrandt og Picasso, men yngre og nulevende kunstnere som fx Karen Christensen og Bjørn Eriksen er også repræsenteret på udstillingen.
I forbindelse med jeres besøg her kan I gå en tur i kunstcentrets smukke og spændende skulpturpark.
Kilde: Ann Winther Sørensen