I næsten fire årtier har Nordjyllands Kunstmuseum udstillet kunst i stilfulde omgivelser. Nu udvides udstillingsområdet og dermed var en navneændring på sin plads.
Nordjyllands Kunstmuseum er kendt for sin arkitektur, som skaber en enestående ramme om kunsten. Siden 1972 har museet udstillet kunst og arkitektur på et højt, internationalt niveau. Fremover skal museet også udstille i Utzon Center og i Kunsthal Nord i det nye Nordkraft, og derfor ønskede museet at skifte navn. Det nye navn skulle signalerer museets vision, mission, arkitektur og historie, og samtidig være internationalt. En navnekonkorrence blev udskrevet, og fredag d. 12. december 2008 blev Nordjyllands Kunstmuseums nye navn afsløret. Velkommen til KUNSTEN!
Kilde: Ann Winther Sørensen