Oplev den charmerende Svostrup kro ved Silkeborg i al sin julepragt
Den stemningsfulde Svostrup Kro er beliggende ved Gudenåen, tæt ved Silkeborg, og har eksisteret i flere hundrede år. Her holdes traditionerne i hævd. De to ejere gennem 25 år holder af gamle dages dyder og værdier, og kroen fremstår derfor meget nostalgisk.
Julehøjtiden markeres med en overdådig mængde julepynt på Svostrup Kro, som i denne tid emmer af hygge, varme og god, gammeldags julemad.
Hver søndag i advent fra kl. 12 diskes der op med stor julebuffet i Den Gamle Lade, og nisserne kommer med godteposer til børnene. Desuden tilføjes juleplatter og diverse traditionelle juleretter til menukortet i juletiden.
Kilde: Ann Winther Sørensen