Et utal af mikrobryggerier er dukket op i Danmark i løbet af de sidste år, og alene i Vestjylland kan I besøge 9 bryghuse langs kysten.
Hvis I får lyst til at prøvesmage specialøl under jeres ferie i Vestjylland, kan I følge den nye ”ølrute” mellem Ribe og Holstebro, hvor I finder ikke mindre end 9 mikrobryggerier. Bryghusene fremstiller håndbrygget kvalitetsøl, som er blevet tilset af brygmesteren personligt under gæringen og har fået lov til at modne efterfølgende. Hvert bryggeri har sine egne specialøl – alt fra tyndt, lyst øl til det tykke, mørke bryg.
Flere af bryghusene har en restaurant tilknyttet, og i sommerperioden er det ofte muligt at blive rundvist på bryghusene.
Kilde: Ann Winther Sørensen