Tilbring en nat i Kattegatcentret i Grenå sammen med familien - og hajerne!
I løbet af 2009 kan I på udvalgte datoer deltage i arrangementet ”Zzzzov med hajerne” på Kattegatcentret i Grenå. Børn i alderen 6-14 år kan sammen med sine forældre eller bedsteforældre få en uforglemmelig nat i selskab med hinanden og ikke mindst: de frygtindgydende hajer.
I møder på Kattegatcentret om eftermiddagen, hvor I håndfodrer fisk, overværer fodring af hajerne, deltager i en rundvisning, spiser, ser film og hygger. Arrangementet slutter næste dag efter morgenmaden. Prisen for at deltage er 395 kr. pr. person. Læs mere og se datoerne for haj-arrangementet på www.kattegatcentret.dk
Kilde: Ann Winther Sørensen