De store akvarier danner kulisserne om et spændende og stemningsfuldt julemarked.
Julestemningen er i top når Nordsøen Oceanarium holder julemarked for første gang i weekenden den 4. og 5. december 2010. Her kan I se udstillinger af kunsthåndværk, få ideer til julegaver og juleforberedelser, og ikke mindst smage på julens lækkerier.
Nordsøen Oceanarium halverer entréprisen denne weekend i anledning af julemarkedet. Ønsker I at smage det fristende jule ta-selv-bord i caféen, kan I få en specialpris for entré og buffet for 175 kroner for voksne og 80 kroner for børn (3-11 år).
Kilde: Ann Winther Sørensen