Multikunstneren Carl Quist-Møller udstiller sine farvestrålende malerier med huller til hovedet på Naturama i Svendborg.
Frem til d. 10. maj 2009 kan I på Naturama i Svendborg opleve udstillingen Hul til Hovedet.
Multikunstneren Carl Quist-Møller har beklædt en kæmpe kasse med 10 af sine farvestrålende malerier, der alle måler 2 x 2 meter. Maleriernes forestiller bl.a. drager, blæksprutter, havfruer og hvaler, og det specielle ved dem er, at der er lavet huller her og der. Således kan børnene stikke hovederne igennem og på denne måde blive en del af maleriet.
Udstillingen lægger op til, at børnene skal bruge deres fantasi, lege, tage billeder og digte videre på historierne fra malerierne.
Kilde: Ann Winther Sørensen