Lille Vildmosecentret arrangerer en guided bustur til den smukke naturskov Høstemark Skov.
Tirsdag den 26. maj 2009 fra kl. 19 til 21.30 kan I tage med på en guided bustur fra Lille Vildmosecentret. Vi besøger Høstemark Skov, som kun sjældent er åben for offentligheden. Den smukke naturskov er blandt andet beboet af omkring 150 krondyr samt et par ynglende kongeørne. På vejen til eller fra skoven stopper vi ved Portlandsmosen og ørnefoderpladsen. Prisen for at deltage i skovturen er 100 kroner per person. Tilmeld jer på telefon 99 31 75 50.
Kilde: Ann Winther Sørensen