3000 ha unik natur og enestående kyststrækning ved Jammerbugten er blevet fredet af Danmarks Naturfredningsforening.
I februar 2009 blev det smukke landskab ved Fosdalen, Lien og Sandmosen mellem Slettestrand og Rødhus naturfredet. Området omfatter bl.a. den markante, 7 km lange og op til 60 m høje kystskrænt Lien samt erosionskløften Fosdalen med sit idylliske vandløb. Med fredningen bevares områdets storslåede udsigter, blomsterrige overdrev, vandreklitter og frodige naturskov, og ved at anlægge nye naturstier, får offentligheden adgang til at nyde disse herligheder på nært hold.
Kilde: Ann Winther Sørensen