Syddjurs Naturcenter arrangerer et landskabskursus med sten som tema.
Tirsdag den 16. november 2010 fra klokken 17 til 21 kan I lære mere om de forskellige stenarter og deres oprindelse på Naturcenter Syddjurs i Mols Bjerge. For 10.000 år siden var vi afhængige af sten for at kunne lave redskaber og våben. Har vi stadig brug for sten eller er de bare en nødvendig æstetisk nydelse i dag? Hør historier om sten og prøv forskellige aktiviteter - I kan for eksempel arbejde med sten i et værksted og omdanne dem til smykker. Det koster 150 kroner per person at deltage i arrangementet. Prisen inkluderer en let aftenanretning, frugt, kaffe/te og økologisk øl eller vand. Tilmeld jer senest den 4. november på telefon 24 26 51 74. Husk at medbringe varmt tøj.
Kilde: Ann Winther Sørensen