Skagens Museum viser en særudstilling med skagensmalerier i privateje.
Med sommerens store særudstilling på Skagens Museum 'Skagen GULD' får I en sjælden mulighed for at opleve en række interessante og vigtige skagensmalerier, som normalt befinder sig i private hjem. Og nogle af disse skjulte skatte har aldrig været udstillet før. Alle malerier er skabt af Skagensmalere i årene fra 1875 til 1930, men ikke alle motiverne er fra Skagen. I kan se omkring 250 oliemalerier af blandt andet Krøyer, Michael Ancher, Anna Ancher, Carl Locher, Viggo Johansen og Laurits Tuxen.
Udstillingen kan opleves fra den 20. maj til den 30. oktober 2011.
Kilde: Ann Winther Sørensen