KUNSTEN viser en udstilling med værker af den britiske kunstner Marc Quinn.
For første gang nogensinde kan I opleve en udstilling af den britiske kunstner Marc Quinn (f. 1964) i Danmark. Udstillingen 'Marc Quinn: All of Nature Flows Through Us' på KUNSTEN indeholder en række af Quinns bemærkelsesværdige og kontroversielle malerier og skulpturer. I kan blandt andet opleve store marmorskulpturer og bronzeskeletter, som er omgivet af ild. Værkerne er inspireret af temaer som død, passion, skønhed og seksualitet. De fleste er nye, men I kan også opleve nogle af Quinns mere kendte værker på udstillingen. Udstillingen vises fra den 21. januar til den 29. april 2012.
Kilde: Ann Winther Sørensen