Jørgen Brandt udstiller sine abstrakte fotografier på Frederikshavn Kunstmuseum.
Fra d. 28. februar 2009 kan I opleve udstillingen "Lyset giver formen, der er sjælen" på Frederikshavns Kunstmuseum. Kunstneren bag udstillingen, fotografen Jørgen Brandt, arbejder med abstraktion og skaber abstrakte motiver ud fra genkendelige motiver. Det kan fx dreje sig om en blomst, hvor der er zoomet så meget ind, at motivet bliver sløret eller blot uigenkendeligt. Denne teknik skaber nogle smukke, abstrakte fotos, som kan ses på Frederikshavns Kunstmuseum frem til d. 12. april 2009.
Kilde: Ann Winther Sørensen