Museum Jorn i Silkeborg viser en interessant udstilling med tekstil-kunst af Jorn og Wemaëre.
Fra den 23. januar 2011 kan I se resultatet af et spændende samarbejde mellem Asger Jorn og den franske kunstner Pierre Wemaëre, som blev venner da de var elever på billedkunstneren Fernand Légers kunstskole i Paris i 1930’erne. Udstillingens består af forskellige vævninger og billedtæpper, som de to kunstnere har skabt i fællesskab. Glæd jer især til at opleve det imponerende hovedværk, Den lange rejse, som er en 14 meter lang og 1,8 meter høj gobelin med mystiske væsner og masker i et urlandskab.
Udstillingen kan ses frem til den 5. juni 2011.
Kilde: Ann Winther Sørensen