Kunstbygningen SAK viser en spændende udstilling med værker af islandske kunstnere i dialog med Kai Nielsens værker.
Fra den 11. september 2011 kan I opleve udstillingen 'Islandske modernister og Kai Nielsen' på Kunstbygningen SAK i Svendborg. Billedhuggeren Kai Nielsens originale gipsskulpturer udstilles sammen med statuer og buster af den islandske skulptør Sigurjón Ólafsson. Derudover indeholder udstillingen en række intense akvarelmalerier af Hafsteinn Austmann samt et udvalg af Björg Thorsteinsdóttirs delikate papirarbejder, der er udført i den japanske shibori teknik.
Udstillingen kan ses frem til den 23. oktober 2011.
Kilde: Ann Winther Sørensen