Kunstbygningen i Vrå viser en udstilling med Erland Knudssøn Madsens akvareller fra 2008-2009.
Fra den 6. februar 2011 kan I besøge Kunstbygningen i Vrå og se udstillingen ’Impulse’ med akvareller af Erland Knudssøn Madsen (f. 1942). Alle akvarellerne på udstillingen er malet inden for ét år, fra april 2008 til april 2009, i familiens dengang nyindkøbte skurvogn i Stenbjerg Klitplantage. Da året var omme, havde Erland Knudssøn Madsen malet ikke mindre end 285 akvareller. I kan se det spændende resultat på denne udstilling, som vises frem til den 6. marts 2011.
Kilde: Ann Winther Sørensen