Gå på skattejagt gennem samlingen og deltag i workshops på Vejen Museum i efterårsferien.
Hver dag i efterårsferien, frem til den 24. oktober 2010, kan hele familien deltage i underholdende aktiviteter på Vejen Museum. I kan blandt andet gå på skattejagt efter engle og vingede væsner, løse sjove opgaver og vinde en spændende bog. Derudover kan I tilbringe nogle hyggelige, uhyggelige og kreative timer i workshoppen på billedskoleloftet. I kan for eksempel være med til at lave et gyserhus med skeletter af papir.
Den 24. oktober er det også sidste chance for at se den spændende udstilling ’Mogens Ballings Værksted’ på museet. I denne anledning kan I deltage i en gratis rundvisning klokken 15 denne dag.
Kilde: Ann Winther Sørensen