KUNSTEN viser en interessant udstilling om grim (eller smuk) kunst.
Hvad er mon grunden til, at mange moderne kunstnere skaber primitive, absurde, sløsede og direkte grimme værker? Det forsøger KUNSTEN at finde svaret på med udstillingen 'Grimt (eller smukt)'. Her kan I opleve det grimme sammen med det smukke og spørge jer selv, hvad de moderne kunstnere mon vil sige med deres grimme kunst. Udstillingen består af lånte værker, KUNSTENS egne værker samt en række af værker af billedkunstneren Michael Kvium, som netop er kommet i museets besiddelse.
Udstillingen vises fra den 14. maj til den 18. september 2011.
Kilde: Ann Winther Sørensen