Glasmuseet i Ebeltoft viser en udstilling med glasværker af Per Steen Hebsgaard.
Kunstneren Per Steen Hebsgaard (f. 1948) har arbejdet med glas i mere end 50 år, både som glarmester og glaskunstner, og udstiller nu et overflødighedshorn af spændende og imponerende glasværker på Glasmuseet i Ebeltoft. Værkerne er skabt i samarbejde med kunstnere som blandt andet Robert Jacobsen, Carl-Henning Pedersen, Per Kirkeby og Peter Brandes.
Udstillingen vises frem til den 1. maj 2011.
Kilde: Ann Winther Sørensen