Moler Museet på Mors viser en interessant særudstilling om fossile blæksprutter.
Årets særudstilling på Moler Museet består af et stort antal vættelys - bevarede rester af fortidens forskellige blæksprutter. Tidligere var vættelys forbundet med overtro og man mente, at de besad magiske og beskyttende kræfter.
Blæksprutterne har eksisteret i mere end 500 millioner år, og på udstillingen kan I følge blækspruttens udvikling gennem tiden. Se de flotte flossiler med sære former fra blandt andet Madagaskar, Marokko og Europa. I kan også se Danekræ og fund fra danske kalkgrave og kystklinter på udstillingen.
Udstillingen vises fra den 1. maj til den 23. oktober 2011.
Kilde: Ann Winther Sørensen