Fiskeri- og Søfartsmuseet viser en udstilling om hvaler - før og især efter deres død.
Hver dag dør mange hvaler. Nogle dør af naturlige årsager og andre bliver dræbt af hvalfangere. Men hvad sker der med en hval, når den dør? Det emne tager Fiskeri- og Søfartsmuseet op i udstillingen 'Døde hvaler'. Her kan I blandt andet se en død gråhval på havets bund, som bliver til føde for dybhavets dyr, opleve en udstilling om hvalfangerne fra Rømø, og se en model af et hvalhjerte. Det oprindelige, 200 kilo tunge hjerte, tilhørte den finhval, som strandede i Vejle i 2010.
Kilde: Ann Winther Sørensen