Vejen Kunstmuseum viser en udstilling med billedhugger og keramisk formgiver Arne Bang.
Den danske billedhugger og keramiker Arne Bang (1901-1983) har etableret en stor stentøjsproduktion i sin helt egen stil gennem tiden, og hans keramik er stadig mere efterspurgt. På udstillingen 'Den moderne form' på Vejen Kunstmuseum kan I opleve omkring 500 af hans karakteristiske stentøjsværker, som blandt andet er udlånt af private samlere, en del skulpturer samt enkelte sølvarbejder. Derudover tegner museet et billede af kunstneren og personen Arne Bang.
Der er gratis adgang til udstillingen, som kan opleves fra den 28. maj til den 13. november 2011.
Kilde: Ann Winther Sørensen