ARoS viser en enestående hyldestudstilling med 90 værker af Asger Jorn.
Frem til den 22. maj 2011 kan I opleve ’Jorn International’ på ARoS - en udstilling, som er skabt for at hylde mennesket og verdenskunstneren Asger Jorn. Her har I mulighed for at se nogle af Jorns mest markante værker, som han skabte i udlandet i perioden 1953 til 1972 - heraf 7 hovedværker, som aldrig tidligere har været vist sammen i Danmark. Oplev blandt andet gennembrudsværket ’Lettre á mon fils’ fra 1957. De mange, unikke værker er udlånt af berømte kunstmuseer i hele verden.
Kilde: Ann Winther Sørensen