Museet For Religiøs Kunst viser udstillingen ’TRE’ med værker af Alexander Tovborg.
Fra den 27. februar 2011 kan I opleve spændende malerier, skulpturer og tegninger af den unge, danske kunstner Alexander Tovborg (f. 1983). Udstillingens titel ’TRE’ refererer til tretallets markante betydning inden for kristendommen, og gennem sine værker fortolker Alexander Tovborg den ’arketypiske treenighed’ samt alle religioners grundbegreber. Værkerne skildrer forskellige kulturers religionsdyrkelse i forskellige tidsperioder.
Udstillingen vises frem til den 3. april 2011.
Kilde: Ann Winther Sørensen