Omkring 100 kunstnere viser hvad de kan på kunstmessen i Vrå.
I weekenden den 25.-26. september 2010 kan I besøge Nordjyllands største kunstmesse i Vrå. De cirka 100 udstillere er en blanding af professionelle og amatørkunstnere, som alle gerne vil vise omverdenen, hvad de kan. Her kan I blandt andet se malerier, akvareller, decoupager, skulpturer, glaskunst, stenkunst, papirkunst og smykker.
Kunstmessen finder sted i Idrætscenter Vendsyssel, Stadionsvej 17 i Vrå. Det koster 25 kroner for voksne over 15 år at besøge messen, som holder åbent klokken 12-17 lørdag og 10-17 søndag.
Kilde: Ann Winther Sørensen