Kunsten er rykket ud på gaden

Nu kan du se på kunst uden at gå på museum. Gavlmalerierne har indtaget byerne – også flere steder i Danmark

Street art

Du behøver ikke gå på museum for at set på kunst. De senere år har det ene maleri efter det andet indtaget husgavlene i byer over hele kloden.

Trenden har også ramt Danmark. Og hvorfor ikke bruge en dag på at se nærmere på de imponerende malerier.

Der er sket meget, siden den første graffiti blev sprayet og malet på togvogne, husvægge og alle mulige andre steder i 60’ernes og 70’ernes USA.

Inspireret af det miljø er vokset en stor gruppe kunstnere, der skaber kunst i byens rum.  Nu om dage er det som regel husgavle i byerne, der fungerer som kæmpestore lærreder.

Der findes – naturligvis – en international bevægelse, der giver et godt overblik over, hvordan det står til med Street Art-værker rundt om i verden. https://streetartcities.com/

I Danmark er det 4 byer, der skiller sig ud: København, der har flest værker (245), Aalborg (90 værker), Aarhus (34 værker) og Næstved (24 værker).  Herudover er der en række byer, som ifølge Street Art Cities har 1, 2 eller 3 værker. https://streetartcities.com/cities/continents/europe

Her kan man bl.a. se, at de byer med mest street art er Los Angeles (2.261 værker), Melbourne (1.593 værker) og såmænd Bergen i Norge (1.400 værker). Berlin, Gent og Lissabon er også godt med. I hver af de byer er der knap 600 værker.  

På hjemmesiden er der under hver by et kort, der viser præcis, hvor i byerne værkerne er placeret. Der er naturligvis også udviklet en App, man kan downloade til sine smartphone, så vejviseren altid er lige ved hånden.