Deltag i sjove efterårsaktiviteter i den gamle landsby ved Odense.
Den Fynske Landsby holder aktiv kartoffelferie fra den 17. til den 22. oktober 2011, og I kan være med. Hver dag i ferien kan I prøve at støbe lys, lave roemænd og bage kardemommekager i den gamle ovn. Se kokkepigerne arbejde i landkøkkenet og tag med ud i kartoffelmarken, hvor I kan grave jeres egne kartofler op. Mandag og tirsdag kan I komme på skolebænken i knipleskolen og lære det gamle håndværk. Søndag den 23. kan I opleve traktorer fra 1950erne og se brændekløvning ved savværket. Hver dag i ferien kan I tage med på en hyggelig tur i hestevogn.
Kilde: Ann Winther Sørensen