Oplev traktorer, maskiner, dyr og tivoli på Frilandsmuseet.
I weekenden den 6. og 7. juni 2009 fra klokken 10 til 16 arrangerer Frilandsmuseet i Maribo et damptræf. Her kan I se en række damptraktorer og spændende dampmaskiner, eksempelvis Danmarks eneste fuldt funktionsdygtige damptraktor, en dampbus, mini dampmaskiner, museets egen lokomobil, en Tuxen & Hammerich motor fra 1899 og en Showmans engine no 1.
I forbindelse med damptræffet har Frilandsmuseet lånt dyr fra besøgscentret Elisabethsminde, som I kan klappe. Derudover byder museet på et gammeldags tivoli med blandt andet luftgynger og en skydebane.
Kilde: Ann Winther Sørensen