Deutsche Sprache wählen Sie hierDeutsche Sprache
Velkommen til Danbureau

Fyn og øer - Kerteminde

Om Kerteminde

Den 1000 år gamle Kerteminde er en livlig handelsby med fiskerihavn, en stor og hyggelig marina, spændende forretninger, spisesteder og seværdigheder. Der er en helt speciel atmosfære i byens smalle gader og stræder med de farvestrålende små huse, de gamle købmandsgårde og de røde tage. Byen er omgivet af den blide fjord på den ene side og det åbne Storebælt på den anden. Sommerhusområdet ved Kerteminde er omgivet af et dejligt landskab med beplantninger.

Kultur:

I Fjord- & Bæltcentret i Kerteminde kan I opleve havets mysterier set med en dykkers øjne fra en 50 m lang undervandstunnel eller komme i kontakt med f.eks. marsvin fra den udendørs bro.
Farvergården er oprindeligt en gammel købmandsgård fra 1630. Museet rummer bl.a. en bondestue og en borgerstue fra omkring 1850.
Ved siden af den stadig aktive mølle Svanemøllen kan I, på Johannes Larsens Museet, se kunstværker af Johannes Larsen og andre fynske malere.
Kerteminde er rig på gallerier med noget for enhver smag.
Viby på Hindsholm er en af de mest velbevarede landsbyer på Fyn med bl.a. bindingsværkshuse og en nyrenoveret mølle, som i sommerperioden er i drift. (7 km)
Omkring Kerteminde findes flere godser og herregårde.

Natur

Nord for Kerteminde by ligger landtangen Hindsholm, som byder på en smuk og enestående natur med bl.a. Fynshoved, strande, bakker, maleriske landsbyer, store herregårde og flere fortidsminder. Ved Fyns Hoved er der pragtfulde natur og et rigt dyreliv.
Øen Romsø i Storebælt er også et besøg værd. Den naturhistorisk perle tilbyder bl.a. en vild, tæt natur med en stor bestand af dådyr.

Strande

Kertemindes badestrande ligger både syd og nord for havnen. Der er sandbund og stranden er meget børnevenlig. Vandet er meget rent, og der flages med Blåt Flag.
Nordstranden er den mest besøgte strand. Ved begge strande er der badebro, iskiosk, toiletter og p-plads. Området er velegnet for windsurfing.

Aktiviteter

I Kerteminde kan I spille tennis, petanque og minigolf, stå på vandski, dykke og spille beach-volley. Indenfor 25 km fra Kerteminde findes der 3 golfbaner: Sct. Knuds Golfklub i Nyborg, Odense Eventyr Golf og Odense Golfklub.
Der er mange, gode lystfiskerpladser langs kysten omkring Kerteminde. I kan også fiske fra den sydlige stenmole ved havnen. Desuden er det muligt at tage på havfiskeri med kutter fra Kerteminde.
Hindsholm er med sin skønne natur og mange seværdigheder et dejligt område at cykel i, og desuden er der ligeledes gode fiskemuligheder her.
Fra Kerteminde Havn kan I sejle en tur ud til den naturskønne Romsø.

Attraktioner

Besøg H.C. Andersens fødeby Odense; en moderne og stemningsfuld by med mange oplevelsesmuligheder i form af musik, kultur, teater, gøgl på byens torve, gågader, caféer, restauranter og værtshuse. (20 km)
I Odense Zoo kan I bl.a. opleve en særlig chimpanseafdeling og et stort Oceanium. Den Fynske Landsby ved Odense er et landbygningsmuseum, der viser et fynsk landsbymiljø omkring år 1850.
Det smukke Egeskov Slot betegnes som Europas bedst bevarede renæssance-vandborg. Her findes bl.a. smukke haveanlæg, en kæmpe labyring og flere museer. (40 km)
Fun Park Fyn i Aarup er vandland, bondegårdsdyr samt diverse forlystelser for hele familien. Når entréen er betalt kan alle forlystelser frit benyttes. (67 km)

Fyn og øer - Sommerhuse i Kerteminde

Kerteminde

72-1019 Se hus

6 Personer

2 Soveværelser

Kerteminde

72-1026 Se hus

6 Personer

3 Soveværelser

Kerteminde

72-1027 Se hus

6 Personer

3 Soveværelser

Kerteminde

72-1020 Se hus

6 Personer

2 Soveværelser

Kerteminde

72-1002 Se hus

5 Personer

2 Soveværelser

Kerteminde

72-1023 Se hus

8 Personer

3 Soveværelser

Søg sommerhus Kerteminde

Antal personer


Ankomstdato

Klik for at bruge kalenderen

Opholdets varighed