Sjælland – natur, kultur og storbystemning


På Sjælland finder kan I bo i sommerhuse i skønne naturområder, tæt ved dejlige badestrande, kultur, seværdigheder for enhver smag samt Danmarks stemningsfulde hovedstad. Uanset om I er til hyggelige fiskerlejer, mondæne sommerhusområder, herlige naturoplevelser eller storbyliv, så finder I, hvad I søger på Sjælland.

Aktiviteter

Sjælland byder på gode friluftsmuligheder. Tæt ved jeres sommerhus kan I fiske, sejle, spille golf, bade, ride og studere fugle. På Sjælland finder I også flere nationale cykelruter, som fører jer rundt på øen langs de smukkeste veje. Prøv for eksempel af følge den 400 kilometer lange cykelrute Munkevejen. Det er også meget populært at sejle i havkajak langs de sjællandske kyster.


Natur

Oplev den høje, hvide kridt- og limstensklint Stevns Klint ved Sjællands sydøstkyst. Ud for klinten skaber havbundens kalk de flotteste blå nuancer i havet. Tæt ved Nordsjællands kyst finder I en af Danmarks største skove Grib Skov og den smukke Esrum Sø. Danmarks største sø Arresø ved Frederiksværk er et interessant fuglebeskyttelsesområde. Langs Sjællands vestkyst finder I også flere interessante fugleområder. Sommerhusene i Rågeleje er omgivet af Heatherhill - et smukt, kuperet naturområde med lyngbakker.


Sjællands attraktioner

Overalt i det sjællandske landskab kan I se smukke, historiske slotte, herregårde og klostre. Her bliver historien mere spændende. I kan se vikingeskibe fra 1000-tallet i Roskilde og den velbevarede vikingeborg Trelleborg ved Slagelse. På frilandsmuseet Sagnlandet Lejre bliver Danmarkshistorien bragt til live igen.Sjælland byder også på familieforlystelser som BonBon-Land på Sydsjælland, Sommerland Sjælland ved Nykøbing S. og verdens ældste forlystelsespark Bakken! På Sjælland finder I også flere interessante museer. Besøg for eksempel de verdensberømte kunstmuseer Arken og Louisiana.


København

Tag på dagsudflugt fra jeres sommerhus til landets pulserende hovedstad København. Gå langs gågaden Strøget med de fristende butikker, nyd den hyggelige stemning i Nyhavn og oplev den farverige fristad Christiania. I kan også tage på en kanalrundfart og se byen fra søsiden. København byder desuden på attraktioner som Tivoli, Zoologisk Have, Botanisk Have og et utal af museer og gallerier.


Tisvildeleje

Tisvildeleje på Sjællands nordkyst er en populær og livlig badeby med mange sommerhuse, skøn badestrand, butikker, restauranter og gallerier. Tisvildeleje ligger ved de fredede Tibirke Bakker, hvorfra I kan nyde udsigten over Arresø, Grib Skov og Roskilde Fjord.


Gilleleje

Sommerhusene i Sjællands nordligste by er smukt beliggende nær skov og strand. Gilleleje er en hyggelige ferieby med idylliske stræder, smukt restaurerede huse, en stemningsfuld marina og Sjællands største fiskerihavn. Nær ferieområdet finder I også Grib Skov og Esrum Sø.


Nykøbing Sjælland

Når I bor i sommerhus i Nykøbing Sjælland, er I omgivet af Isefjorden, en hyggelig handelsby med lystbådehavn, Sommerland Sjælland samt Hov Vig Naturreservat – et interessant fuglereservat med flere udsigtstårne.


Ordrup

Ordrup ligger i den rolige og hyggelige Sejerøbugt, og sommerhusene er omgivet af strand og skov. Nyd naturen på den fredede landtange Ordrup Næs, hvor I kan opleve både marsvin og sæler. Ordrup indbyder til friluftsaktiviteter i den dejlige natur.

1 2 3 4 5 6 7 8 9
Store fotos
Hus: 75 m2 Pers. (3+ år) 6 7 overnatninger fra
DKK 1990,- Flere detaljer
Renoveret: 1993 Husdyr tilladt Nej
Toiletter: 1 Parabol Analog
Soverum: 3 Afstand vand: 150 m
Store fotos
Hus: 193 m2 Pers. (3+ år) 12 7 overnatninger fra
DKK 7309,- Flere detaljer
Byggeår: 1990 Husdyr tilladt 2
Toiletter: 3 Parabol Analog
Soverum: 6 Afstand vand: 500 m
Store fotos
Hus: 150 m2 Pers. (3+ år) 8 7 overnatninger fra
DKK 3989,- Flere detaljer
Renoveret: 2008 Husdyr tilladt Nej
Toiletter: 2 Parabol Digital
Soverum: 4 Afstand vand: 300 m
Store fotos
Hus: 100 m2 Pers. (3+ år) 6 7 overnatninger fra
DKK 3612,- Flere detaljer
Byggeår: 2006 Husdyr tilladt Nej
Toiletter: 2 Kabel-tv Ja
Soverum: 3 Afstand vand: 1000 m
1 2 3 4 5 6 7 8 9