De danske sydhavsøer


Lolland, Falster og Møn byder på hyggelige købstæder, dejlige badestrande, herlig natur, kulturelle seværdigheder samt aktiviteter og forlystelser for hele familien. Når I holder ferie i sommerhus på Lolland, Falster eller Møn, finder I alt, hvad en vellykket familieferie kan indeholde. Såvel voksne som børn kan boltre sig ved de dejlige, børnevenlige badestrande. I kan opleve det spektakulære naturfænomen Møns Klint, gå tur i de store Corselitze skove og observere fugle i Bøto Nor. Eller hvad med at gå på opdagelse langs Steges velbevarede voldanlæg eller komme helt tæt på krokodiller og løver? Lolland, Falster og Møn er også rig på gallerier og museer for enhver smag.

Øernes bedste strande

Der findes mange skønne strande i køreafstand fra jeres sommerhus. Besøg for eksempel Marielyst, også kaldet ’Falsters solkyst’, hvor kan I nyde den 20 kilometer lange sandstrand med store, lægivende klitter. Længere mod nord ligger den dejlige badestrand Hesnæs strand ved et hyggeligt fiskeleje. Kramnitze strand på Sydlolland er ligeledes en skøn sandstrand med klitter og en badebro.


Naturoplevelser

På Møn kan I opleve Danmarks største naturseværdighed – Møns Klint. Nyd udsigten fra toppen eller gå de 497 trin ned til stranden foran kridtklinten. De smukke Corselitze skove langs Falsters østkyst har en spændende planteliv og et rigt dyreliv. Naturpark Maribosøerne på Lolland er et enestående naturområde med søer, eng, mose og skov samt et rigt plante-, dyre- og fugleliv. I kan observere et utal af fugle fra to fugletårne i det 110 ha store fredede fuglereservat Bøtø Nor på Falster. Albuen ved Nakskov Nor på Lolland er en kilometerlang sandrevle, som er prydet med et utal af blomster om sommeren.


Kulturelle seværdigheder

Er I kulturelt interesseret, så er Lolland, Falster og Møn interessante feriedestinationer. I kan udforske Nordens ældste voldanlæg fra middelalderen, som omringer Stege på Møn. Eller I kan besøge middelalderborgen Aalholm Slot ved Nysted på Lolland og se et utal af stendysser, jættestuer og bronzealderhøje flere steder på øerne.


Aktiviteter

Lolland, Falster og Møn indbyder til udendørs aktiviteter som sejlads, fiskeri, badning og golf. Friluftsaktiviteterne venter lige uden for jeres sommerhuse. Det flade landskab er ideelt for cyklister, og I kan følge flere naturskønne cykelruter på øerne - blandt andet Østersøruten, Munkevejen eller Sundruten. I kan spille golf på alle tre øer eller fiske i fiskesøer og lange kyststrækningerne. Flere steder finder I besøgsgårde, hvor børnene kan komme helt tæt på dyrene.


Attraktioner

Når I ikke hygger jer i sommerhuset, kan I tage på safari blandt de smukke, vilde dyr i Knuthenborg Park og Safari på Lolland eller prøve at holde en slange blandt krybdyr og På GeoCentret Møns Klint kan I lære mere om kridtklinten, og på Fuglsang Kunstmuseum kan I se skiftende udstillinger. I kan også tage på en levende tidsrejse i frilandsmuseet Middelaldercentret i Nykøbing Falster. Her er I omgivet af et autentisk 1300-tals miljø med huse, værksteder og skibe.


Kramnitse, Lolland

Sommerhusene i Kramnitse er roligt beliggende ved Lollands sydkyst. Den charmerende, lille ferieby med fiskerihavn er omgivet af enge, klitter og dejlig sandstrand. Her finder I fred, ro, hyggelig stemning og gode fiskemuligheder.


Marielyst, Falster

Marielyst er en hyggelig, livlig og stemningsfuld ferieby med butikker, spisesteder og aktiviteter for hele familien. De mange sommerhuse i området ligger langs Bøtøskoven og den lange, børnevenlig sandstrand. I syd grænser Bøtøskoven op til det imponerende fugleområde Bøtø Nor.


Ulvshale, Møn

Sommerhusene i Ulvshale er omgivet af smuk og uspoleret natur med skov, hede, fuglereservater og en af øens bedste badestrande. Her kan I nyde naturen, bade, fiske eller spille golf på den nærliggende bane.

1 2 3 4 5 6 7 8 9
Store fotos
Hus: 56 m2 Pers. (3+ år) 4 7 overnatninger fra
DKK 1833,- Flere detaljer
Byggeår: 1981 Husdyr tilladt Nej
Toiletter: 1 Parabol Nej
Soverum: 2 Afstand vand: 400 m
Store fotos
Hus: 90 m2 Pers. (3+ år) 8 7 overnatninger fra
DKK 2710,- Flere detaljer
Byggeår: 1977 Husdyr tilladt Nej
Toiletter: 1 Parabol Digital
Soverum: 3 Afstand vand: 400 m
Store fotos
Hus: 82 m2 Pers. (3+ år) 6 7 overnatninger fra
DKK 2377,- Flere detaljer
Renoveret: 2000 Husdyr tilladt 1
Toiletter: 1 Parabol Analog
Soverum: 3 Afstand vand: 50 m
Store fotos
Hus: 70 m2 Pers. (3+ år) 7 7 overnatninger fra
DKK 1049,- Flere detaljer
Byggeår: 1975 Husdyr tilladt 1
Toiletter: 1 Parabol Nej
Soverum: 3 Afstand vand: 600 m
1 2 3 4 5 6 7 8 9