Langeland; Fyn
Fokushuse - Udvalgte sommerhuse på Langeland
9 Personer
Spa
6 Soveværelser
5 Personer
1 Soveværelser
Langeland – perfekt til ferie i privat sommerhus
Langeland er et ferieparadis af gode og uforglemmelige oplevelser for turister fra nær og fjern.
Udover at være kendt for sin familievenlige festival, udmærker øen sig også ved sine mange ferietilbud til de familier, der ønsker mindeværdige oplevelser i ferien.
Langeland er perfekt til en sommerhusferie, og på vej til jeres private sommerhus kan I købe friske jordbær i gårdbutikkerne, besøge et af de mange hyggelige egnsmuseer eller tage en dukkert i Østersøen.
Den idylliske fiskerlandsby Bagenkop
I den idylliske fiskerlandsby Bagenkop kan I opleve en helt særlig atmosfære. Når de flotte yachts lægger til kaj om sommeren, hersker der en rigtig skøn feriestemning.
Stemningsfulde restauranter, friske fisk og brugskunst
I Bagenkop er der adskillige restauranter, og når fiskerne vender tilbage fra havet i deres fiskekuttere, kan I købe friske fisk i havnen. Bagenkop byder også på Ulla Keramik, et af Langelands ældste potteværksteder, hvor der siden 1968 er blevet fremstillet keramik og lertøj efter gamle håndværkstraditioner.
Hvis I er historieinteresserede, bør I besøge Museum Langelandsfort, der informerer om den kolde krig.
Svøm eller spil golf
Der er gode bademuligheder ved Bagenkop Strand, der består af sand, sten og græs, og hvis I vil besøge en af Langelands (og Danmarks) bedste strande, anbefaler vi Hesselbjerg, der kun ligger få km fra Bagenkop. Denne børnevenlige strand er tildelt Det Blå Flag og præget af fint sand, klitter og lavt og roligt vand.
Golfspillere kommer også til deres ret i Bagenkop, hvis de ønsker at dyrke deres hobby i ferien. Langeland Golf Klubs 18-hullers golfbane ligger midt i de karakteristiske Hatbakker, 9 km fra Bagenkop.
Hyggeligt sommerhusområde - Spodsbjerg
Ved Spodsbjerg ligger der mange sommerhuse i et naturskønt og familievenligt område, der er et eldorado for brændingsfiskere.
I dette sommerhusområde findes der adskillige gode strande. Ved Spodsbjerg yachthavn er der blandt andet en lille sandstrand, og syd for området ligger en børnevenlig og bred badestrand.
Derudover råder Spodsbjerg også over en lille fiskerihavn, en marina og færgeforbindelse til Lolland.
Udtryksfuld kunst og spændende naturområder
Besøg Galleri White, hvor kombinationen af slavisk og dansk kultur resulterer i et ensartet og moderne udtryk i kunstnerens værker, og Galleri Langeland, der er centrum for de lokale kunstnere.
Tobaksladen, Danmarks eneste tobaktørrelade, ligger 8 km fra Spodsbjerg. Omkring 22 km fra Spodsbjerg kan I betragte den 30 m høje Ristinge Klint. I dette naturområde findes der en ganske særlig vegetation, hvorigennem de mange stier snor sig, og fra klintens højeste punkt er der en meget smuk udsigt ud over det sydfynske øhav.
Fisketure på Langeland
De dybe steder i Langelandsbæltet og de afvekslende kyster gør Langeland til et perfekt feriemål for fritidsfiskere. Derudover medfører det salte Kattegat nord for øen og den mindre salte Østersø særdeles gode livsbetingelser.
Fisk i brændingen efter havørreder
Når man fisker fra kysten, kan man enten, - ofte fra en fast fiskeplads på Langelandsbæltet - fiske efter torsk og fladfisk, eller forsøge, via fluefiskeri eller spinnefiskeri, at fange havørreder. Især Spodsbjerg egner sig til brændingsfiskeri.
Fisk i havet via en turistbåd eller en jolle
I har også mulighed for at sejle ud på havet med en turistbåd eller en jolle for at fiske efter torsk og fladfisk året rundt. Almindeligvis foretrækker man til havfiskeri fiskepladser på Langelandsbæltet,og for det meste lægger turistbådene og jollerne til i Lohals, Spodsbjerg eller Bagenkop Havn.
Put & Take – Regnbueørreder op til 4 kg
Langeland har mange gode Put & Take fiskesøer med fremragende ørreder. Besøg fx Langelands Lysfiskersø, en smuk natursø syd for øen, eller læg vejen forbi Spodsbjerg Lystfiskersø, hvor I kan fange regnbueørreder helt op til 4 kg.
Søg sommerhus på Langeland
Destinationer Langeland
BagenkopDageløkke
Fuglsbølle, Rudkøbing
Helletofte Strand
Hov, Langeland
Humble
Lohals
Ristinge
Rudkøbing
Snøde, Hesselbjerg
Spodsbjerg
Stoense
Tranekær
Deutsche Sprache