Oplev Søværnets smukke sejlskibe SVANEN og THYRA i Hvide Sandes havn.
I dagene fra den 28. til og med den 30. august 2009 kan I se Søværnets sejlskibe SVANEN og THYRA, som i disse dage pryder havnen i Hvide Sande. Til daglig bruges sejlskibene til at uddanne kadetter til søs samt til at repræsentere Danmark i maritime sammenkomster og kapsejladser.
Skibene ankommer fredag klokken 15 og modtages med musik på havnen.
I har mulighed for at opleve skibene indefra og tale med besætningerne når SVANEN og THYRA holder åbent skib lørdag fra klokken 11-13 og søndag fra klokken 13-15.
Kilde: Ann Winther Sørensen