Besøg Limfjordsmuseet i sommerferien og deltag i sjove aktiviteter.
Når I holder sommerferie i Limfjordslandet, kan I besøge Limfjordsmuseet i Løgstør. Her kan I prøve at sejle i museets historiske både, følge bådebyggernes arbejde og se en udstilling om søfarten i Kanalbetjenthuset. I kan også tage med på en guidet sejltur, fange fisk med de sejlende biologer eller deltage i en kogeskole for børn, hvor I tilbereder jeres egen fangst. Derudover viser Limfjordsmuseet særudstillingen 'Skibe har skæbne' med en række marinemalerier fra Benny Boysens samling.
Kilde: Ann Winther Sørensen