Odense Congress Center afholder Slaraffenland med aktiviteter, tivoli, cirkus og underholdning for hele familien.
I dagene fra den 22. til og med den 28. februar 2010 kan I besøge det 11.000 m2 store Slaraffenland - Danmarks største, sjoveste og sejeste indendørs forlystelsespark. Her kan hele familien boltre sig i de sjove aktiviteter og det kæmpestore tivoli. I det internationale cirkus kan I overvære forestillinger med elefanter, kameler, heste og hunde. Derudover kan I møde kendte figurer fra TV og se dem underholde.
Det koster 100 kroner at komme ind i Slaraffenland - og når entréen er betalt, er forlystelser, aktiviteter, cirkus, tivoli og underholdning gratis.
Kilde: Ann Winther Sørensen