Clausholm Slot afholder en eksklusiv livsstilsmesse i den nyrenoverede slotspark.
I weekenden den 7-9 maj 2010 kan I besøge Clausholm Slot ved Hadsten og opleve en spændende livsstilsmesse med mere end 100 stande, der præsenterer eksklusive kvalitetsprodukter inden for blandt andet mode, brugskunst, havemøbler, gastronomi og biler. Messen afholdes i Clausholms store, smukke og nyrenoverede barokpark, men I er også velkommen til at kigge indenfor på slottet og i Kakkelovnsmuseet. Messen er åben fredag fra 12-18 og i weekenden fra 10-18. Entre: 75 kroner for voksne og 25 for børn.
Kilde: Ann Winther Sørensen