Herregården Gl. Estrup ved Auning åbner dørene for årets store landbrugsmesse.
I weekenden d. 23. og 24. maj 2009 arrangerer Gl. Estrup for trettende gang landbrugsmesse og dyrskue. Messens stande er opdelt i temaer som fx "Kræmmermarked", "Fødevarer", "Damernes Magasin" og "Fritid, Kultur og Bosætning", og ved siden af standende udstilles de nyeste modeller indenfor landbrugsmaskiner. På dyrskuet kan I studere de udstillede kvæg, heste, får og geder, og på børnedyrskuet udstiller børnene deres egne kæledyr. Landbrugsmessen byder desuden på aktiviteter som fx truckershow og traktortræk.
Kilde: Ann Winther Sørensen