Dronning Margrethe og Prins Henrik aflægger officielt bybesøg i Mariagerfjord Kommune.
I forbindelse med Kongeskibet Dannebrogs sommertogt, besøger Dronning Margrethe og Prins Henrik fjordbyen Hadsund onsdag den 25. maj 2011 klokken cirka 10. Dannebrog vil få en flot ankomst på kajen, og efter ankomsten vil de kongelige gæster tage på karettur gennem byen. Under besøget vil dronningen og prinsen blandt andet besøge Hadsund Museum, Hadsund skole, kulturcentret og et par lokale virksomheder. Klokken 22 sejler Kongeskibet igen fra Hadsund.
Kilde: Ann Winther Sørensen