KunstCentret Silkeborg Bad inviterer til et hyggeligt julearrangement for børn og voksne.
Søndag den 4. december 2011 kan I besøge KunstCentret Silkeborg Bad og deltage i både indendørs og udendørs juleaktiviteter. Indenfor kan I blandt andet bage julekager, høre julehistorier og danse om juletræet med julemanden og nissebørnene. Udenfor i parken kan I besøge de mange fristende juleboder, ride på ponyer og lytte til juleorkestret. Julemarkedet er åbent fra klokken 12 til 16. Alle aktiviteter samt adgang til udstillingerne er gratis denne dag!
Kilde: Ann Winther Sørensen