Herregården Hessel ved Hvalpsund inviterer hele familien til gammeldags julemarked.
Besøg det duftende og stemningsfulde julemarked på den historiske herregård Hessel i weekenden den 19. og 20. november 2011 og find inspiration til jeres egen jul. I år handler julemarkedet om nisser, overtro og børnenes jul. Hør om julen på landet i gamle dage og besøg de spændende juleboder. Her kan I købe julevarer og prøve de gamle håndværk. I kan også opleve smukt pyntede juletræer, dækkede juleborde og flere særudstillinger, blandt andet med gammelt legetøj. Julemarkedet er åbent fra klokken 11 til 16 begge dage, og det koster 60 kroner at deltage. Børn under 13 år kommer gratis ind.
Kilde: Ann Winther Sørensen