Mønsted Kalkgruber inviterer til efterårsaktiviteter med fantasifulde græskarhoveder og selveste Grev Dracula.
I efterårsferien, fra den 15. til den 23 oktober 2011, bliver Mønsted Kalkgrubers lange gange oplyst af stemningsfulde græskarhoveder, der griner fælt til de besøgende. Alle børn kan skære deres eget græskarhoved her og placere det blandt de andre i gangene. Foruden grinende græskarhoveder og flagermus, kan I under jeres tur i kalkgruberne også møde Grev Dracula, der holder efterårsferie blandt flagermusene. I kan også deltage i en halloween-konkurrence, hvor flagermusene stiller spørgsmål til hele familien.
Kilde: Ann Winther Sørensen