I 2010 byder alle kroer og hoteller langs Snapseruten på egnsmiddage - menuer, som er sammensat af lokale kvalitetsråvarer.
Snapseruten består af 6 ruter, som fører jer gennem Limfjordslandets smukke landskaber. Langs ruterne finder I 8 kroer og hoteller, som tilbyder en toretters egnsmenu, tilberedt af gode, lokale råvarer. Besøg for eksempel Tambohus Kro, Struer Grand Hotel og Hvalpsund Færgekro og smag de delikate egnsretter. Retterne kan blandt andet bestå af Limfjords-bouillabaisse, hvidvinsdampede blåmuslinger fra Jegindø, økologisk and fra Handbjerg, stegt rødspætte og ragout af bisonokse fra Nørre Kærgaard.
Kilde: Ann Winther Sørensen