Besøg den idylliske Egeskov Mølle, nyd udsigten og køb nymalet mel med hjem.
Egeskov Mølle ved Kværndrup åbner mølleporten for gæster den første og tredje søndag i juni, juli og august. Første åbningsdag er den 5. juni 2011, hvor I kan få en rundvisning i møllens galleri, høre mere om melproduktionen på stedet og eventuelt købe en pose af det nymalede fuldkornshvedemel med hjem. Derudover kan I være med til at bage pandekager og få en køretur med 'heste-møllevognen'.
Kilde: Ann Winther Sørensen