Silkeborg og omegn byder på et utal af spændende aktiviteter og oplevelser i efterårsferien 2010.
Der er nok at tage sig til i Silkeborg i efterårsferien. Her er blot et par eksempler på aktiviteterne.
Besøg et sjovt børneloppemarked på Torvet torsdag den 21. Eller tag med på sørøvertogtet ’Klar - pirat - start’ fra havnen. Kaptajn Sortskæg har kidnappet Tapre Tilde, og undervejs kan I hjælpe med at befri hende og finde den skjulte skat. Sørøverskibet sejler hver dag klokken 11.
Oplev et underholdende rovfugleshow med høge, falke, ugler og havørne hver dag klokken 11 hos Silkeborg Rovfugleshow, som ligger i smukke naturomgivelser, lidt syd-vest for Silkeborg. Her kan I også møde hulemanden Bent og Kong Gulderod den 3.
Museum Jorn tilbyder rundvisninger og familieværksted med sjove og kreative aktiviteter på museet.
Besøg den nye klappefold med får og geder på AQUA Ferskvands Akvarium og hjælp dyrepasseren med at fodre dyrene. I kan også lave græskarhoveder, lære om svampe, deltage i tegnekonkurrence og flette siv her.
Kilde: Ann Winther Sørensen