03-10-2011

Efterårsaktiviteter på Mors

Når I holder efterårsferie på Mors, kan I deltage i et væld af aktiviteter for hele familien.
Besøg Smedemuseet i Ørding, som onsdag den 19. oktober er omdannet til et arbejdende værksted i historiske omgivelser. Her vil 5 smede demonstrere de gamle arbejdsmetoder, og I kan selv prøve at svinge den tunge hammer.
Børn på 5-10 år og deres forældre kan tage med på en spændende aftenrundvisning på Dueholm Kloster med lommelygte fredag den 14. oktober kl. 20.
Mandag den 17. og torsdag den 20. oktober kan I deltage i en fossiljagt i Skarrehage Molergrav ved Moler Museet. Her kan I også se en animationsfilm om Luffe - verdens bedst bevarede fossile skildpadde.
På Skarregaard kan I være med til at lave mad på et gammelt støbejernskomfur den 15. og den 23. oktober. Den 16. oktober kan I bage pandekager over bål og se når markerne bliver pløjet af flotte veteranmaskiner.
Dansk Støberimuseum indeholder en enestående samling af støbegods, og onsdag den 19. oktober kan I følge med på en rundvisning med museumsinspektøren.

Kilde: Ann Winther Sørensen
Danbureau er en del af
Sol og Strand
som er medlem af
Feriehusudlejernes Brancheforening
Feedback
 

Skriv din kommentar

Uanset om du vil fortælle os noget godt eller dårligt, vil vi altid gerne høre fra dig.

Ønsker I et svar på jeres feedback, så oplys venligst jeres e-mail.