Middelaldercentret ved Nykøbing Falster arrangerer en spændende og aktivitetsrig efterårsferie for hele familien.
I dagene fra den 18.-22. oktober 2010 kan I opleve aktiviteter, riddershows, gøgl, musik og teater på Middelaldercentret. Besøg det spændende marked med middelaldervarer og overvær når blider, bombarde og hagebøsser bliver affyret. I kan løse gåder og vinde præmier, prøve en rustning, skyde med bue, gå ombord på skibet Agnete og meget mere. Eller hvad med smede jeres egne kniv, rulle et vokslys eller lave en tinamulet?
Onsdag aften kan I deltage i uhyggelige, guidede ture i den mystiske skov ved Middelaldercentret. Turene foregår klokken 17.30-18.15 og 18.30-19.15, og i disse tidsrum er skoven lukket for andre besøgende. Onsdag aften er centrets café og restaurant åben i anledning af de uhyggelige skovture.
Kilde: Ann Winther Sørensen