Tag familien med til dragefestival på Møn og oplev drager i alle afskygninger.
Møns Dragefestival afvikles lørdag den 11. september 2010 på festpladsen i Mandemarke Bakker nær Møns Klint. Fra klokken 12 til 18 kan I nyde det flotte og farvestrålende syn af de utallige drager på himmelen. Oplev en imponerende flyveopvisning ved professionelle drageflyvere og se bamsefaldskærmsudspring. I kan også lave jeres egen drage i drage- og naturværkstedet. I får hjælp af Dragonerne - og alle materialer er gratis! Sidst på eftermiddagen kårer dommerne den flotteste og mest fantasifulde drage blandt både børn og voksne.
Kilde: Ann Winther Sørensen