Besøg en gård, mød dyrene, se faciliteterne og deltage i sjove aktiviteter.
Søndag den 18. september 2011 inviterer en række gårde i hele Danmark til Åbent Landbrug. Tag familien med på en sjov og lærerig udflugt til en gård i nærheden af jeres sommerhus. I kan for eksempel besøge Skovlundgård i Ansager, hvor I kan møde malkekvæg og kalve. Gården har desuden sit eget ismejeri. På Østergård ved Billum kan I se kødkvæg og besøge en gårdbutik på stedet. På Assetgården i Løgumkloster kan I opleve frilandssøer og smågrise.
Kilde: Ann Winther Sørensen